Glemselens Elv - Burzum

Med døende sol og måne
starter ferd til skyggenes hav.
Bjørnen vil bålferd bivåne.
Liket legges i steintung grav.

Bakom slør høres jordens gråt;
sommerens lys som forsvinner,
eikeånden legges i båt,
vinter og høst igjen vinner.

Jeg vil komme tilbake.
Jeg vil komme igjen.
Når vinterens ånder er svake,
vil jeg komme hjem.

Under jord, den skjulte verden,
bakom skyene imot vest,
ender den lange bålferden,
hvor vinter og høst holder fest.

Det er kaldt og mørkt i dypet,
vokser der bare skyggene,
der finnes det mørke krypet,
de dunkleste uhyggene.

Jeg vil komme tilbake.
Jeg vil komme igjen.
Når vinterens ånder er svake,
vil jeg komme hjem.

Døde hviler i hvite klær
bak tunge, kalde steindører,
men lytter du til dødens hær
du av og til sangen hører.

Døde hviler i hvite klær
bak tunge, kalde steindører,
men lytter du til dødens hær
du av og til sangen hører.

Jeg vil komme tilbake.
Jeg vil komme igjen.
Når vinterens ånder er svake,
vil jeg komme hjem.

Keď zomrie slnko a mesiac,
začína sa cesta k moru tieňov.
Medveď hľadí ny pohrebnú hranicu,
telo ukladajú do kamennej hrobky.

Za závojom počujem plakať zem,
letné svetlo sa stráca,
duch duba odpočíva na lodi-
jeseň azima opäť zvíťazili.

Ja sa vrátim.
Zas prídem späť,
keď zima zoslábne.
Zas prídem späť.

Pod zemou ukrytý svet-
na západe za mrakmi.
Končí dlhá plavba-
tam kde spolu hodujú
jeseň a zima.

V hlbinách je zima,
sú tu len tiene,
žije tu temné stvorenie
a najtemnejšie hrôzy.

Ja sa vrátim.
Zas prídem späť,
keď zima zoslábne.
Zas prídem späť.

Mŕtvi odpočívajú v bielom šate
za ťažkými studenými dverami
z kameňa.
Avšak ak načúvaš armáde mŕtvych,
občas započuješ ich spev.



Ja sa vrátim.
Zas prídem späť,
keď zima zoslábne.
Zas prídem späť.